Tømrer til stærkt arbejdsfællesskab

Tømrer til stærkt arbejdsfællesskab

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du en dygtig tømrer som sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde? Vil du være en del af et hold der løfter i flok og en virksomhed i udvikling, som sætter mennesker før opgaver?

Så er det dig vi leder efter hos FINK, hvor vi udvider med flere byggerier i det midt- og østjyske, og har brug for dygtige tømrersvende til vores team.

Om Fink

Hos Fink bygger vi primært nye rækkehuse og kompakthuse på egen jord, og med vores egne håndværkere. Det betyder at du bliver en del af et team med dygtige tømrerkollegaer og af en virksomhed hvor du også er kollega med dem der støber fundamentet, laver murerarbejdet, svejser stålkonstruktionerne og laver el og vvs. Vi ser os som et hold der løfter i flok og har et godt fællesskab på tværs af faggrupper, byggepladser og administration. Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og hvor du samtidig altid vil kunne få en hjælpende hånd. Det er nemlig helt centralt for os at vi gør hinanden bedre, løfter fællesskabet og holder den gode tone.

Jobbet

Jobbet består af alle tømreropgaver i forbindelse med vores nybyg både ude og inde. Det kan være alt fra spær, tagpap og vinduer til gulve, døre og lister. Opgaverne varetages på vores forskellige byggepladser, som lige nu er placeret primært i Midt- og Østjylland.

Hvem er du?

Vi søger dig, der er tømrer, gerne med nogle års erfaring, og som går til opgaverne med godt humør og lyst til at gøre et godt stykke arbejde. Du har lyst til at arbejde med nybyg og til at varetage opgaver på tværs af tømrerfaget indenfor vores byggerier. Er du dygtig til at fuge vinduer ser vi det som et ekstra plus, men det er ikke et krav. Du har kørekort og bil.

Samtidig er du er imødekommende og hjælpsom overfor dine kollegaer og har lyst til at være en del af en stærk og social kultur, hvor vi sætter mennesker før mursten og har stort fokus på fællesskabet.

Er det dig vi søger?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgninger kan sendes via QuickApply her på Jobindex.

Du er også velkommen til blot at sende os dine kontaktoplysninger, så vi kan kontakte dig direkte med henblik på en jobsamtale.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder samtaler løbende. Når den rette kandidat er fundet, vil vi lukke processen.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Rasmus Langer på tlf. 61 67 64 49 / mail: ral@finkhjem.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Fink Byg ApS
Location Icon
Adresse Midt- og Østjylland
Se stillingsopslag