Går du til hver eneste opgave med stor ildhu og grundighed? Og vil du være en del af en global, moderne og digitalt drevet logistik- og frysehusvirksomhed?
Lineage er en amerikansk ejet lager-og logistikvirksomhed, der leverer tidssvarende, tilpassede og pålidelige kølekædeløsninger til førende fødevare-, detail-, landbrugs-og distributionsvirksomheder. Vi betjener kunder, der prioriterer professionalisme, og vi sikrer at fødevareforsyningen håndteres, opbevares og leveres sikkert og forsvarligt gennem hele forsyningskæden.
Vores afdeling på Aarhus Havn er bygget i 2008 og er udvidet i 2019 med ca. 7000 pallepladser. I 2022 udvidede vi igen afdelingen, denne gang med ca. 16.500 pallepladser, hvilket betyder, at vi nu råder over ca. 27.000 pallepladser.
Vi mangler en serviceminded og struktureret Logistikkoordinator til vores kontor på Aarhus Havn. Du bliver en vigtig del af vores hverdag, hvor du har den første kontakt med chauffører og samarbejdspartnere, og sikrer at alle procedurer omkring registrering og dokumentation bliver fulgt korrekt. Samtidig vil du blive en del af vores tætte samarbejde med vores afdeling i Engesvang.
Dine primære opgaver vil være:
- I samarbejde med dine kollegaer at planlægge lager- og logistikopgaver, som får virksomheden til fortsat at vækste og udvikle sig positivt.
- Besvare opkald og mails og fungere som bindeled mellem kunder, lager og diverse vognmænd/disponenter.
- Med frihed under ansvar løse opgaver og udfordringer der måtte opstå i løbet af dagen, og får dagligdagen til at gå op i en højere enhed.
- Oprette ordrer og vedligeholde vores administrative systemer.
- Tage imod chauffører fra hele verden og sørge for at kvittere for leveringer samt udlevere følgesedler forsegle trailere/containere.
- Der vil ligeledes være et tværgående samarbejde, primært med vores afdeling i Engesvang, men også på tværs af Lineages andre afdelinger.
Vi forventer, at du:
- Er ansvarsbevidst, stabil og selvstændig
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Har en serviceminded tilgang og gode kommunikationsevner
- Taler og skriver dansk og engelsk på et grundlæggende niveau
- Er fortrolig med IT-systemer
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling på 37 timer i et dynamisk arbejdsmiljø
- Grundig oplæring i procedurer og systemer
- Et dynamisk arbejdsmiljø i et team af engagerede kolleger
- Mulighed for at blive en del af et internationalt logistikfirma i vækst
- Pensionsordning og sundhedssikring
Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge mandag-torsdag: 09-00-17.00 og fredag: 09.00-16.30.
Hos Lineage går vi meget op i vores værdier, Safe, Trust, Respect, Bold, Innovative, Servant leadership, så for os er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, send da en motiveret ansøgning og CV. Vi ønsker ansættelse så hurtigt som muligt, men venter gerne på den rette. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistics Lead, Peter Larsen på tlf. 96 86 85 28
Om Lineage
Lineage er verdens største og mest innovative virksomhed indenfor køle- og frysehushandling og temperaturreguleret logistik. Lineage har over en mia. kubikmeter fryse- og kølekapacitet kombineret med mere end 400 lokationer over hele verden. Vi er til stede i Europa med regionalt hovedkvarter i Amsterdam, Holland, og har lokationer i lande som Holland, Belgien, Storbritannien, Polen, Danmark, Norge, Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig. Læs mere om os på www.onelineage.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.