I Brabrand Boligforening går det stærkt. Vi søger derfor snarest en engageret ejendomsfunktionær til Servicecenter Holmstrup. Stillingen er 37 timer pr. uge – og du vil få reference til servicelederen.
Servicecenter Holmstrup er beliggende i Aarhus V og drifter og servicerer 4 selvstændige boligafdelinger med i alt 776 lejemål. Du vil blive en del af et team på 7 personer inkl. servicelederen.
Arbejdet i Holmstrup omfatter blandt andet:
- Beboerservice
- Affaldshåndtering inkl. vejledning i affaldssortering
- Lettere reparationer
- Renholdelse og pasning af fællesarealer ude og inde inkl. lettere rengøring
- Pleje og vedligeholdelse af rekreative arealer
Du bliver en del af et spændende miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:
- Er uddannet håndværker, ejendomsservicetekniker eller lignende
- Har erfaring fra en anden almen boligforening – og gerne solid erfaring med beboerservice
- Har gyldigt kørekort B
- Har interesse for tekniske anlæg og installationer
- Er fortrolig med at arbejde med IT (Outlook) – og du har generelt ”teknisk snilde”
- Er teamplayer, men du kan også arbejde selvstændigt
- Har lyst til et alsidigt job med store udfordringer
- Er omhyggelig i dit arbejde, er serviceminded og har en åben tilgang til andre mennesker
- Er i besiddelse af godt humør, og lægger vægt på en positiv hverdag
- Begår dig ubesværet på dansk og til dels engelsk
Ansøgningog ansættelsesforhold
Er du interesseret, så ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt på hr@bbbo.dk– mærket ”Ejendomsfunktionær Holmstrup”. Ansættelse vil være snarest muligt og samtaler afholdes løbende. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem Dansk Erhverv/BL og ESL.
Du er velkommen til at kontakte Serviceleder Jørgen Baverslund Jokumsen, tlf. 20 90 01 35, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om Brabrand Boligforening
Brabrand Boligforening er en almen boligforening, der administrerer ca. 5.300 lejeboliger i 30 boligafdelinger i Aarhus og omegn. Brabrand Boligforening har ca. 150 medarbejdere fordelt med ca. 50 medarbejdere på vores hovedkontor og ca. 100 medarbejdere i boligafdelingerne.
Læs mere på bbbo.dk
Jobannoncen er indrykket på Jobindex.