Har du erfaring med kundeservice, trives du med mange kontaktflader, og kan du bevare overblikket, når flere opgaver skal løses samtidig? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en erfaren og engageret kundeservicemedarbejder til vores reception og kundeservice. Du bliver en vigtig del af vores team og får en central rolle som virksomhedens ansigt og stemme udadtil.
Dine primære opgaver og ansvarsområder:
- Kundeservice og opfølgning på kundehenvendelser pr. mail og telefon
- Reklamationer
- Modtagelse af kunder og gæster i receptionen
- Support til key-account kunder
- Ordre- og tilbudsrelaterede opgaver
- Backup på fakturering og andre administrative opgaver
- Salgsbackup og administrativ support til vores sælgere
Som person er du:
- Kunde- og serviceminded – du sætter en ære i at hjælpe kunderne godt videre
- Udadvendt og imødekommende – du møder både kunder og kollegaer med et smil og en positiv attitude
- En person, der "smiler i telefonen", og som naturligt skaber en god oplevelse, også når kontakten foregår telefonisk
- Struktureret og grundig, samtidig med at du kan arbejde hurtigt
- God til at holde mange bolde i luften uden at miste overblikket
- Ansvarsbevidst, selvkørende og fleksibel, og du følger dine opgaver helt til dørs
- God til at samarbejde på tværs af organisationen og har let ved at skabe relationer
Dine faglige kvalifikationer:
- Solid erfaring fra kundeservice, reception, salgsadministration eller en lignende stilling, og du ved, hvad der skal til for at give kunderne en god oplevelse
- Gode IT-kundskaber og er generelt fortrolig med digitale systemer
- Kendskab til Microsoft Business Central er en fordel
- Behersker dansk flydende i både tale og skrift
- Kan begå dig på engelsk – (tysk vil også være en fordel)
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner
Vi tilbyder:
- Gode arbejdsforhold i en dynamisk virksomhed, hvor der er kort fra idé til handling
- Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med plads til humor og godt humør, altid med en god omgangstone!
- Et dynamisk team af kollegaer, hvor fleksibilitet, ansvar og gensidig tillid er centrale værdier
- Mulighed for at få en vigtig rolle i den daglige kontakt med vores kunder og samarbejdspartnere
Stillingen er på 37 timer pr. uge og er placeret på vores adresse i Brabrand.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Administrationschef Mette Sandgaard på telefon 76 25 88 88.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via "Ansøg"-knappen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.